Luciadag

Igen i år havde vi på skolen et smukt Luciaoptog, der betagede såvel stor som små.

Traditionen tro var det 8. klasse, der den 13. december gik i gangene og spredte lys og glæde.

 

Flot indsats af de yngste tennisspillere

Lørdag i uge 36 spillede skolens to unge tenniskometer landsturnering, hvilket resulterede i det flotte resultat, at Isak i U8 vandt guld og Viktor i U10 fik sølv. Herudover vandt Viktor guld i holdkamp. Alt i alt en god dag for de to guttermænd.

Morten Kardos, der træner de to unge herrer på Københavns Skole & Idrætsakademi, lægger vægt på deres klubbers indsats, men også på det træningsmiljø, der er på skolen, hvor de til dagligt er sammen med tennisspillere i alle aldre fra 0. til 9. klasse, der må betragtes som nogle af de bedste i Danmark.

Morten Kardos er stolt af Isak og Viktor

“Det er skønt at se to så fokuserede spillere, der til dagligt lever og ånder for tennis. Deres målrettethed har naturligvis stor indflydelse på det flotte resultat, de leverede i weekenden, og i fremtiden kommer der til at stå mange pokaler hjemme på hylden”, fortæller Morten med en vis stolthed i stemmen.

Isak og victor med deres tennisidol på bagvæggen

Isak og Viktor på skolen med deres tennisidol Federer på bagvæggen

Nils Trier vinder over Sverige

Igen viste skolens supertræner i tennis, Nils Trier, sin sande styrke, da han hev sejren hjem til Danmark ved De Nordiske Mesterskaber i tennis for veteraner, som blev afholdt den 24.-26. august i Oslo. Dermed følger han godt op på sin landsholdkarriere, hvor han igennem tiden har tørnet ud for de rød-hvide farver.

Nils Trier udtaler, at dem der spiller på veteranlandsholdet måske ikke har helt det samme fodskifte som i gamle dage, men teknikken fejler ikke noget. “Vi kan stadigvæk trylle og skabe seværdige kampe. Det går måske ikke helt så hurtigt som i fordums tid, men det betyder bare, at tilskuerne får bedre mulighed for at se detaljerne i kampen”, fortæller Nils med et smil på læben.

Ved de Nordiske Mesterskaber vandt Danmark i semifinalen med 2-1 over Norge. Det kunne være blevet 3-0, hvis Danmark havde været kyniske i doublen og udnyttet matchbolden i andet sæt. I finalen viste danskerne, hvem der reagerer på tennisfronten i Norden.  Her vandt Danmark med hele 3-0 over Sverige, der ganske kort tid forinden havde vundet VM for veteraner (50+). En flot præstation af Nils Trier og det danske veteranlandshold.

Nils på træningsbanen i Malaga med nogle af skolens tenniselever, der måske også er på vej til en stærk landsholdskarriere

Dimission 2018

Torsdag den 26. juni afholdte Københavns Skole & Idrætsakademi traditionen tro dimission for 9. klasse, der bød på fællesspisning i haven, taler og overrækkelse af eksamensbeviserne. Glade elever, der sammen med deres familier og klassens lærere og akademitrænere, mindes de mange gode stunder sammen.

Skolens leder bød velkommen og talte om tiden fra dengang, man startede på skolen, frem til dimissionen, der i bund og grund var en afslutning på en epoke i ens liv. Johnny Wetterstein pointerede, at selvom det kunne virke vemodigt at sige farvel, startede man en ny livscyklus efter sommerferien, hvor man blev stillet over for mange nye og spændende udfordringer, der i høj grad vil komme til at påvirke ens liv, lige så meget som de forgangne år på skolen havde gjort det.

Lærere og akademitrænere talte også til eleverne og deres familier. Klasselærer Vicki Gøtke gav hver enkelt elev ord med på vejen, bl.a. ordsprog og sproglige vendinger, der fortalte om deres positive sider og personlighed.

Hver elev fik af Vicki Gøtke gode ord med på vejen

Hver elev fik af Vicki Gøtke gode ord med på vejen

Nils Trier, skolens tennistræner, talte om tenniselevernes og deres træning på skolen, og det helt fantastiske fællesskab man havde haft sammen, men han gav også gode råd til fremtiden.

Nils Trier talte til tenniseleverne

Nils Trier talte til tenniseleverne

Nils Trier sammen med klassens tenniselever

Nils Trier sammen med klassens tenniselever

Julie Schlosser talte på vegne af forældre og elever, hvor hun takkede for lærernes og akademitrænernes indsats. Efterfølgende var det elevernes tur til at holde tale. Med blomsterende vendinger fik de sendt en sidste, men flot hilsen til deres lærere og akademitrænere.

Eleverne gav hver enkelt lærer et par ord med på vejen

Eleverne gav hver enkelt lærer et par ord med på vejen og en meget fin gave.

Lærerne og elever sammen en sidste stund

Lærerne og elever sammen en sidste stund

Talentudviklingssamarbejde med FCK

Københavns Skole & Idrætsakademi har indgået aftale med FCK om et tættere samarbejde for skoleåret 2018-2019, hvor der i de kommende 7. klasser vil blive optaget elever, der til dagligt spiller fodbold i FCK. Derved fortsætter skolen den seriøse dialog med fodbold- og tennisklubber i Storkøbenhavn, hvor der skal være en sammenhæng med den måde, hvorpå eleverne trænes på om morgen i forhold til deres respektive eftermiddagstræning i klubberne.

Skoleleder Johnny Wetterstein mener, at det er en konsekvens af skolens daglige, målrettede arbejde med elevernes faglighed og sportslige udvikling.

“Vi skelner ikke mellem klubber, spillerstatus eller baggrund, men vi lægger vægt på de sportslige og faglige kompetencer samt de sociale og dannelsesmæssige værdier. Det er vores opgave at udvikle dygtige elever og spillere, som kan indgå i sociale relationer, og hvor vi forbedrer den enkeltes færdigheder på en lang række parametre,” fastslår Johnny Wetterstein.

”Det er naturligvis spændende at få de bedste fodboldspillere fra FCK ind på skolen, fordi de kommer til at møde nogle af de bedste fodboldspillere fra en lang række andre klubber, og derved skærper vi talentudviklingsmiljøet yderligere,” udtaler skoleleder Johny Wetterstein.

FCK vælger derved at omlægge det samarbejde, man har haft med Johannesskolen på Frederiksberg i over 10 år og flytte deres bedste spillere til Københavns Skole & Idrætsakademi på Østerbro.

9. klasse sidste skoledag

Den 29. maj var sidste skoledag for 9. klasse, og traditionen tro blev der sagt ordentligt farvel. De ældste elever optrådte til stor morskab og fornøjelighed for de øvrige elever, akademitrænere og lærere. Efter den meget fine performance var det tid til den store dyst mod lærerne og akademitrænerne i fodbold, og til sidst kom det som rigtig mange af skolens elever havde glædet sig til: karamelkast og vandkamp.

Dagen startede med morgenmad klokken 9.00, som 8. klasse traditionen tro havde forberedt. Dette var nok en af de få gange i løbet af skoleåret, hvor der blev set igennem fingrene, hvad der blev spist og drukket.

Der blev spist godt til ved morgenmaden

Der blev spist godt til ved morgenmaden

Igen i år viste 9. klasse kreative sider af dem selv, da de optrådte for hele skolen. Med Astrid som toastmaster blev publikum ført igennem løjerne, hvor man fik lov at se danseshow, svømmeopvisning og tryllekunst. Det blev også til sketch, hvor Mads, til stor moro, parodierede skolens leder og klassens historie- og samfundsfagslærer.

Astrid var toastmaster ved showet

Astrid var toastmaster ved showet

Efter stormende bifald begav skolen sig til fodboldbanen, hvor alle var spændte på, om det i år endelig skulle lykkedes at fravriste sejren fra lærerne og akademitrænerne.

Inden kampen var der taktik...

Inden kampen var der taktik…

…I begge lejre

Til trods for en god indsats af 9. klasse blev fodboldkampen igen i år vundet af lærerne og akademitrænerne med hele 7-3. De mange mål må tilskrives, at lærerne og akademitrænerne var meget skarpe i den afgørende situationer foran målet, og så stod man bedre organiseret på banen.

Nederlaget blev dog hurtigt skubbet i baggrunden, da tidspunktet kom til karamelkast og vandkamp. I modsætning til sidste år, hvor det var overskyet og en temperatur på 12 grader, blev vandkampen en stor fryd. Med høj sol og 28 grader var det en sand fornøjelse at blive kastet i et af de to bassiner, der var stillet op. Næsten uden undtagelse var alle elever fra 0.-9. klasse en tur nede at dykke i vandet.

Gang i vandkampen…

…Og ingen slap fri for en dukkert i bassinerne

 

Pigerne kom i finalen – og vejen dertil

Det første år pigerne på Københavns Skole & Idrætsakademi deltog i Ekstra Bladets fodboldturnering, gik det over alt forventning. Det blev til mange flotte fodboldkampe, hvor pigerne viste, hvor dygtige de er, der lover godt for dansk kvindefodbold i fremtiden.

Onsdag den 11. april og torsdag den 19. april spillede skoleholdet i fodbold for piger kamp mod henholdsvis kvart- og semifinale mod Lille Næstved Skole og Frederiksborg Byskole.

Kampen mod Lille Næsteved Skole blev en gyser, hvor Kbh. Akademiets piger først til allersidst trak det længste strå. Som sædvanligt dirigerede Henrik Jensen tropperne fra sidelinjen med sit sædvanlige gode og rolige overblik, der til sidst betød 3-2 i Kbh. Akademiets favør.

Kampen startede med, at Kbh. Akademiets piger kom bagud 1-0, men fik reduceret til 1-1 for derefter at bringe sig foran med 2-1. Det resultat holdt ikke kampen ud. Lille Næstved Skole fik reduceret til 2-2, og så stod kampen igen åben. Det var først i de dødende minutter, at kampen endelige fik sin forløsning, da Frida, med et langskud fra ca. 25 meter fra mål, sendte bolden ind bag målmanden i de blafrende netmasker.

Efter kampen fortalte Henrik Jensen: “Vi spillede ikke helt op til vanlig standard, men vi kæmpede – også selvom vi kom bagud med 1-0. Det siger noget om skoleholdets moral, at de kan trække det længste strå på en dag, hvor ikke alt går, som præsten prædiker”. Henrik Jensen kunne også fastslå, at såfremt skoleholdet skulle vinde den næste kamp, skulle der kæmpes endnu mere, end der blev gjort mod Næstved – og spillet skulle op på et lagt op på et højere niveau.

Kampen mod Frederiksborg Byskole var på papiret den sværeste kamp. Koncentrationen hos Kbh. Akademiets piger fra kampens start var da også stor. Afleveringerne var præcise, og der blev kæmpet om hver eneste bold. Der gik heller ikke lang tid, før Kbh. Akademiet var foran med et mål, og så gik det stærkt. I halvlegen stod det 3-0, og da kampen sluttede var resultatet 6-0 til Københavns Skole & Idrætsakademi. Dermed var vejen banet til den store finale på Odense Stadion.

I finalen mødte Kbh. Akademiet Brændkjærskolen fra Kolding. Kampens kulisser var en finalekamp værdig. Over tusinde tilskuere på lægderne skabte den helt rigtige lydkulisse med fejende tilråb til de hold, de støttede.

Spændte piger på vej ind på Odense Stadion

Spændte piger på vej ind på Odense Stadion

Mille viste god boldbehandling

Mille viste god boldbehandling

Der var fuld fart på Anna

Der var fuld fart på Anna

Det var dog klasseforskel på de to hold. For første gang i Ekstra Bladets skolefodboldturnering tabte Kbh. Akademiet – og stort! Brændkjærskolen var fysisk stærkere og hurtigere på bolden. Fra kampens start satte de Kbh. Akademiets piger under pres, og de havde læst så på lektien: De vidste hvilke centrale spillere på Kbh. Akademiets hold, der skulle holdes godt øje med.

Kampen endte fuldt fortjent 7-1 til Brændkjærskolen. Efter kampen var pigerne fra København slukøret, men trods det store nederlag kæmpede de alligevel til dommerens slutføjt.

Efter kampen fik pigerne sølvmedaljerne om halsen

Efter kampen talte vi med Henrik Jensen: “Henrik, det var pigernes første nederlag, var der noget under vejs, vi kunne have gjort bedre?”

“Teknisk mener jeg, at vi nogenlunde kunne spille lige op med Brændkjærskolen, men de var klar fysisk stærkere og hurtigere på stort set alle pladser. Vi må konstatere, at der er forskel på at stille op med spillere fra 6. og 7. klasse i forhold til et dygtigt spillende modstanderhold, der har overvægt af spillere fra 9. og 10. klasse. Det skal dog ikke underkende deres sejr. De var som sagt dygtige, og nogle af deres spillere vil vi også se i fremtiden i dansk kvindefodbold. Et stort tillykke til dem!”

Henrik Jensen: Brændekjærskolen var en dygtig modstander

Henrik Jensen: Brændekjærskolen var en dygtig modstander

På vej ud af banen kunne Henrik Jensen fortælle, at Kbh. Akademiets piger naturligvis skulle fejre den flotte sølvmedalje, bl.a. skulle holdet samme aften spise middag i Tivoli og prøve forlystelserne.

Efter kampen talte vi også med Astrid, der er anfører på skoleholdet. Til spørgsmålet om, hvordan det var at komme så langt og så tabe finalen, svarede Astrid: “Det var lidt af en mavepuster, og vi er naturligvis skuffede her og nu, men det har været super dejligt at være med. Der er mange ting, vi kan tage med fra kampen i dag, som kan lære os noget. Ser vi tilbage på turneringen, har det bare været super positivt, og det har været med til at skabe et godt sammenhold mellem pigerne på skolen.”

To glade piger efter kampen: Chatrine og Astrid

På vej ud af banen blev holdet tiljublet af eleverne fra Københavns Skole & Idrætsakademi, der trods alt syntes, at det sjov og spændende dag.

Isak vinder sin første medalje i tennis

Lørdag den 7. april var Isak til Sjællandsmesterskaberne for U8, hvor det flot blev til en sølvmedalje.

Isak går i 0. klasse på Københavns Skole & Idrætsakademi. Om eftermiddagen og i weekenden spiller han tennis og fodbold i B.93.

Til spørgsmålet om det ikke kan være lidt hårdt at træne stort set hver morgen på skolen, samtidig med at han skal træne to gange to timer i henholdsvis tennis og fodbold om eftermiddagen og i weekenden, svarer Isak:

“Det kan jeg godt holde til, hvis jeg bare træner rigtigt”.

Isak mener også, at det er hans gode fysik og teknik, der fik sølvmedaljen i hus. Det ærgrer ham dog, at han ikke vandt over ham, der løb med guldmedaljen, men som Isak påpeger, var de andre spillere også lidt ældre end ham selv.

Til spørgsmålet om, hvordan det er at gå i skole på Københavns Skole & Idrætsakademi, fortælle Isak, at det er han bestemt glad for.

“Jeg har gode venner på skolen, så det er rigtigt fint. Vi laver meget skolearbejde, og vi træner også rigtigt meget.” Afslutningsvis fortæller Isak, at det bedste på skolen er tennistræningen.

Ud over at gå til den i akademitræningen, går Isak også til den i sit skolearbejde

Ud over at gå til den i akademitræningen, går Isak også til den i sit skolearbejde

Malaga – lejrskolen 2018

Den årlige lejrtur i uge 9 for hele skolen gik denne gang til Spanien, hvor alle de sædvanlige ingredienser var i spil: Det sociale samvær og det gode kammeratskab, faglighed, træning og kampe.

Det var første gang, at 0.-2. klasse var med på turen til udlandet. Lad det være sagt med det samme; det klarede de super flot! Ingen hjemve eller nervøsitet, fx for at flyve, og i Malaga gik de til udfordringerne med krum hals sammen med resten af eleverne. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at skolens små poder medvirkede til at gøre lejropholdet ekstra hyggeligt med deres sociale engegement, deres ligefremhed og lyst til at være en vigtig del af fællesskabet.

Man kunne godt blive lidt træt på flyvetren

Man kunne godt blive lidt træt på flyvetren

I Malaga havde rejsearrangøren booket skolen ind på et firestjernet hotel, hvor man boede tre elever på hvert værelse. Til hotellet hørte der en swimmingpool, der (desværre) ikke var opvarmet, men det blev negligeret af de fleste elever, der med stor entusiasme kastede sig i det, man må betragte som rimeligt koldt vand.

Der blev trænet to gange om dagen. Med 150 elever var det desværre ikke muligt at træne et sted. Dem der skulle spille fodbold, blev klassevis kørt til træningsbaner, der var placeret forskellige steder i Malagas smukke bjerglandskab.

Træningsbanerne var tip-top kunststofbaner. I Malaga er man åbenbart kommet til den erkendelse, som også gør sig gældende i den københavnske hovedstad: kunststofbaner er nemmere at vedligeholde og giver igennem hele året en bedre kvalitet for idrætsudøveren, og så spiller besparelsen på vand sikkert også ind ved at have kunststofbaner frem for græsbaner.

Der blev arbejdet koncentreret i træningssekvenserne

Der blev arbejdet koncentreret i træningssekvenserne

Der var god gang i tennistræningen

Der var god gang i tennistræningen

Eleverne, der skulle spille tennis, havde en bestemt base, hvor man trænede hver dag med undtagelse af onsdagen, hvor man skulle spille kamp mod spanske udfordringer. Tennistræningen blev styret af Nils Trier, der med sin sædvanelige ro og kølige overblik igen fik udfordret skolens ketsjersvingende elever.

Tennistræner Nils Trier styrede træningen med sit rolige overblik

Om onsdagen blev eleverne også udfordret af dygtige spanske modstandere, hvor det blev til rigtig mange gode kampe, inden regnen desværre satte sit præg på aktiviteterne, og de sidste kampe måtte aflyses. Det tog alle dog med sindsro. På det tidspunkt havde man allerede trænet og spillet kampe i et stort omfang, at det var godt at få pustet lidt ud. – Og i Spanien er det begrænset med indendørs tennishaller; her foregår alt stort set udenfor i forhold til vejr og vind. Det meste af tiden i Malaga, bruges tiden udendørs med fornuftige temperaturer hele året rundt og masser af solskin.

Der var god stemning, inden skulle spilles mellem Danmark og Spanien

Uge 7 – Temauge for fuld udblæsning

I uge 7 var der traditionen tro temauge, hvor indskolingen og mellemtrinnet havde opgaver i madkundskab, håndværk og design, billedkunst, musik og idræt. Udskolingen arbejdede med teori og opstilling af forsøg i fysik/kemi, biologi og geografi. Herudover havde man matematik og idræt.

Alle elever var som sædvanlig engagerede.

Det blev til flotte produkter i håndværk og design. Indskolingen og 3. klasse fik til opgave at lave en nøglering. Det resterende mellemtrin lavede skeer, der kunne bruges hjemme i køkkenet. I tilgangen til begge produkter arbejdede man sammen med en makker om designprocessen: hvordan ens design skulle være, hvilke snitteteknikker, man vil benytte sig af undervejs i projektet og det endelige udseende.

Det var vigtigt, at der blev gjort tanker om, hvordan nøgleringen eller skeen skulle se ud, og hvordan produktet skulle bruges, og hvem der skulle bruge produktet.

Inden man gik i gang med sin opgave, skulle makkerparret naturligvis på forhånd lave en skitsetegning, der tog højde for den videre proces:

  • Forarbejdning
  • Materialer
  • Design
  • Processen og et tidsestimat

Koncentreret arbejde i håndværk og design

Flotte produkter i håndværk og design

Flotte produkter i håndværk og design

I madkundskab blev der naturligvis lagt vægt på sund kost. På Københavns Skole & Idrætsakademi er det centralt, at eleverne spiser den rette mad. Derfor undervises der allerede fra børnehaveklassen i madkundskab, så de så tidlig som muligt får en viden og bevidstgørelse om, hvad kosten betyder for deres undervisning, træning, fysiske udfoldelse og præstation.

Vigtigt med frugt og grønt i madlavningen

Eleverne var naturligvis selv med til at lave mad, så det at lave og spise mad bliver en motiverende, sjov og god oplevelse. Fra skolens side er der en klar forventning om, at man også er med til at lave mad derhjemme, og man er med til at tale om og eventuelt forbedre, hvad der i familien spises i hverdagen. I skolens tilgang til madkundskab har smags- og synsoplevelsen en væsentlig betydning.

Med udgangspunkt i Van Gogh blev der i billedkunst arbejdet med billedskabelse: tilgangen til kunst og skabelse af et billede; hvilke teknikker kommer der i brug i forhold til kunstmaleriet, og hvilke inspirationskilder trækkes på. Ud over Van Gogh og kunstmaleriet, blev der også arbejdet med Pop Up-billeder, hvor skabelsen af den tredimensionelle fysiske udtryksform var udgangspunktet for elevernes arbejde.

I musik blev der arbejdet med sang, rytme, forskellige musikinstrumenter og dans. Alle elever fra 0. kl. til 6. kl. nød at være i musikkens verden. Specielt de helt små gik op i det med liv og sjæl.

Det er vigtigt med rytme i musik

Det er vigtigt med rytme i musik

Man øvede sange og satte instrumenter til, hvor der er blevet spillet klaver, guitar, elguitar, trommer og små forskellige klokkespil. Man talte om musik, og hvad musik og sang betød for en selv, og man lavede selv sange og musik. Til sidst optrådte grupperne for hinanden.

I idræt blev der arbejdet med forskellige boldlege som basketball, håndbold, stikbold og høvdingebold. Herudover var der fokus på spring og saltomortaler. Der var aktiviteter som piratleg, hvor man skulle undgå at blive fanget, og hvor man kun kunne slippe væk ved at klatre, hoppe, svinge, springe og løbe. Herudover blev der trænet i forskelige opvarmningsprogrammer.

Der blev udført mange saltomortaler i idræt

Der blev udført mange saltomortaler i idræt

 

Akademitræner Mirhan giver introduktion til basketball