Besøg på Experimentariet

Tirsdag den 7. maj var 3., 4. og 5. klasse på Experimentariet, hvor de boltrede sig i stedets mange og til tider udfordrende aktiviteter

Servan Yildiran, der har linjefag i det naturvidenskabelige område, mener at Experimentariet har meget at tilbyde eleverne.

“Experimentariet er delt op i to etager med forskellige temaer. Især kroppens anatomi er i fokus. Mange af eleverne syntes, det var spændende at prøve eksempelvis sansetunellen, hvor de skulle arbejde med kroppens fem sanser,” fortæller Servan og fortsætter: “Det giver eleverne et naturfagligt indblik, og de får mulighed for at bruge både hovedet og hænderne. De kan også undersøge forskellige hverdagsfænomener som eksempelvis lys – hvordan det kan bøjes og reflekteres.”

Vi har spurgt Victor fra 3. klasse, hvad han syntes, der var spændende ved Experimentariet.

“Det var bestemt havnen! Her var det bolde, som var skibe, som jeg skulle sejle fra en destination til en anden. For eksempel fra København til Singapore. Det var super sjovt! Det brugte jeg rigtig meget tid på.”

Viktor organiserede handel på de syv verdenshave

Hvordan er det lyd og lydbølger virker?

Det kan være en hård omgang at skabe energi