0.-4 klasse til cirkus
I opstartsugen var der fuld gang i løjerne. Udover træning, introduktion til det nye skoleår og undervisning i almindelighed var 0.–4. klasse til cirkus ved Lundehus Kirke.
Nærmere bestemt ved Cirkusvognen – som hører hjemme i Børnekulturhuset Sokkelundlille – en rullende festival for børn og deres voksne.
Det blev til fornøjelige stunder, hvor skolens yngste klasser oplevede klovneri og teater, musik, og hvor de selv fik mulighed for at synge med på sangene.
Efter forestillingerne var der kreative værksteder, hvor børnene fik lov til at arbejde med træ, stof og farver. Det blev til sjove figurer, der satte prikken over i’et på cirkusforestillingerne.















