Skolens fødselsdag 2025
Flaget var hejst, og stemningen var høj, da skolen fejrede sin fødselsdag den 22. august.
Der var glade smil, da forældre og elever kom ind på skolen og stillede deres middagsretter på det fælles buffetbord. Derefter gik de ud i skolens have, hvor der var forskellige aktiviteter på programmet.
Traditionen tro blev fødselsdagen en hyggelig stund, hvor legen var sat i højsædet gennem forskellige aktiviteter, som eleverne selv stod for. Samtidig kunne man besøge skolens madskabslokale og prøvesmage sunde pandekager, eller man kunne gå i fysiklokalet og eksperimentere med naturkræfterne.
I fitnesslokalet kunne man deltage i konkurrencen på skolens romaskiner om, hvem der kunne ro hurtigst på 200 meter.
Undervejs blev der også tid til taler. Blandt andet havde 0.-2. klasse lavet en flot tale, som på bedste vis blev fulgt op af en tale fra elevrådet.
Der blev sunget, og præmier blev uddelt til vinderne af de forskellige aktiviteter. Derudover havde elevrådet smagt på de mange kager, der deltog i konkurrencen om “den bedste kage”, “den flotteste kageudformning” og “kagen med den bedste smag”. Det var en svær opgave – men det lykkedes. Vinderne blev fundet, og så blev der ellers spist kage til dessert.
Midt i al festivitassen fik både forældre og elever smagt på hinandens retter, inden der blev råbt mange hurraer for skolen, og alle – med et smil på læben – gik hjemad igen.

Solen skinnede det meste af tiden på skolens fødselsdag, hvor forældre og elever hygge sig i skolens have

Elevrådet var også på banen. Herfra kom der også holdt tale, samtidig med at de stod for alle konkurrencerne

Udover konkurrencen med de forskellige aktiviteter, var kagekonkurrencen et af de helt store hit. Her er elevrådet i gang med at prøvesmage kagerne og se på “kagedesign”














