Juleforberedelse: Klippe-klister-dag
Onsdag den 30. november, dagen inden julemåneden for alvor gik i gang, var det den store klippe-klister-dag på skolen, hvor det gjaldt om at pynte skolen op til jul.
Engagerede elever og lærere kreerede julehjerter, kræmmerhuse, guirlander, julestjerner, juledekorationer til den helt store guldmedalje. Imens der blev klippet og klistret, kunne man høre de liflige toner af julemusik komme ud fra klasserne og blande sig med hinanden rundt om på skolen.
Julepynten skulle pryde klasserne og gangene og være med til at kaste den gode julestemning over skolen frem til den sidste dag inden juleferien.