Opvisning af Vestsjællands Idrætsefterskole
Den 15. maj skulle Vestsjællands Idrætsefterskole lave opvisning på Københavns Rådhusplads, og i den forbindelse havde de spurgt Københavns Skole & Idrætsakademi, om de måtte afholde en generalprøve hos os. Vi sagde naturligvis ja tak.
Det blev til en flot opvisning af de ca. 70 piger og drenge, som deltog fra idrætsefterskolen. Et show med rytmiske bevægelser og dans, men der blev også vist spektakulært luftakrobatik, hvor efterskolens elever på Ryparkens kunstgræstæppe fløj igennem luften til stor begejstring for dem, der havde fået muligheden for at se på.
Der blev klappet til det hele. Der hersker ingen tvivl om, at eleverne på Vestsjællands Idrætsefterskole har brugt mange timer på at øve sig. Hvis efterskolen igen til næste år skal arrangerer opvisning i København, er de mere end velkommen til at lægge deres vej forbi Københavns Skole & Idrætsakademi.

Flot opvisning af Vestsjællands Idrætsefterskole