Dimission 2024
Torsdag den 24. juni var det den store dag for 9. klasse: Eksamensbeviserne skulle overrækkes efter at prøverne i dansk, matematik, engelsk og alle de andre fag var vel overstået.
I haven, hvor eleverne og deres familier var samlet, blev de blev budt velkommen af skolelederen, der roste for indsatsen ved prøverne, og det gåpåmod eleverne havde haft igennem alle årene. Efterfølgende blev der holdt taler af lærerne og eleverne selv.
Der blev spist og hygget, og beviset for den gode indsats blev overrakt til eleverne.
Det var en glædens dag, men også vemodigt at skulle sige farvel, inden de skulle videre i livet på en ungdomsuddannelse eller en efterskole.
Dagen sluttede af med sang og det obligatoriske klassebillede, hvor eleverne stod i deres fineste puds klar til at erobre hele verdenen.