Et stærkt samarbejde med Fælleskassen
Fælleskassen er banken som Københavns Skole & Idrætsakademi etablerede et samarbejde med, da skolen startede i 2014. Blandt de mange forcer Fælleskassen har i sit kompetencefelt, er et vidtforgrenet samarbejde med en lang række privatskoler, der for den enkelte skole bl.a. betyder råd, vejledning og indsigt i privatskolers økonomiske og praktiske forhold.
Skoleleder Johnny Wetterstein understreger, at Fælleskassen har været en stærk medspiller i skolens opstartsfase og til i dag.
“Det har været af væsentlig betydning, at vi har et pengeinstitut, der forstår de rammer og vilkår, privatskoler arbejder med. Vi har i den periode samarbejdet har eksisteret altid drøftet forskellige økonomiske forhold og ideer til at udvikle skolen, og Fælleskassen har altid været parat til at indgå i den dialog. Derfor skal der heller ikke være tvivl om, at vi anbefaler Fælleskassen til andre privatskoler eller til privatpersoner”, fastslår Johnny Wetterstein.
Samarbejdet kommer bl.a. også fysisk til udtryk ved, at Fælleskassens navn er på det træningstøj, eleverne modtager ved skolestart som velkomstpakke.
Direktør i Fælleskassen Thorleif Skjødt pointerer vigtigheden af, at ens pengeinstitut grundlæggende kender og har indsigt i de virksomheder eller institutioner, der bruger Fælleskassen som pengeinstitut.
“Vi var glade for og så perspektiverne i samarbejdet, da Københavns Skole & Idrætsakademi henvendte sig i 2014 for at benytte os som pengeinstitut. Vi havde i forvejen et stort erfaringsgrundlag med privatskoler, og det var spændende med en skole, der vægter høj faglighed men ikke mindst udvikling af sportstalenter. Derfor ser vi også frem til et spændende samarbejde årene frem”, udtaler Thorleif Skjødt.

Direktør Thorleif Skjødt
Kontaktoplysninger:
Fælleskassen
Bülowsvej 48A
1870 Frederiksberg C – se kort
Telefon: 35 39 45 40
Fax: 35 39 68 40
E-mail: faelleskassen@faelleskassen.dk
CVR-nr.: 69556728