Selvevalueringsrapport
High performance is everything
Københavns Skole & Idrætsakademi har selvevaluering til at vurdere skolens mål og værdigrundlag samt den måde, hvorpå der arbejdes i dagligdagen. Det betyder, at skolen, i stedet for at have tilknyttet en tilsynsførende, evaluerer sig selv. Skolen følger selvevalueringsmodellen udarbejdet af Danmarks Privatskoleforening, der som model er godkendt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Selvevaluering involverer alle skolens lærere.
Selvevalueringen er udarbejdet af den daglige ledelse i et samarbejde med skolens lærere og akademitrænere.
Selvevaluering er en kontinuerlig løbende proces, og Lærere, elever og forældre skal i højere grad inddrages i processen og arbejdet med skolens visioner og værdier. Bl.a. i skolens teams, fagudvalg, forældrefokusgrupper og elevråd.
I august 2024 arbejdes der selvevalueringsrapporten.
Skolens profil Kapitel 1
Københavns Skole & Idrætsakademi er en privat skole i København.
Københavns Skole & Idrætsakademi formål, værdigrundlag og profil
Skolens formål er at drive privat grundskole efter den til enhver tid gældende lovgivning for friskoler og private grundskoler m.v. Skolen tilrettelægger en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Herunder driver skolen sin virksomhed på følgende værdigrundlag: Formålet er at sikre, at den enkelte elev tilegner sig en høj faglighed, almen dannelse, sociale kompetencer og en klar idrætsmæssig talentudvikling – specielt inden for fodbold, tennis og ishockey. En af målsætningerne på sigt er, at skolens elever kan opnå et langt eller mellemlangt uddannelsesniveau.
Skolens profil
Københavns Skole & Idrætsakademi vægter elevernes faglighed og deres talentudvikling i idræt – speciel møntet på fodbold, tennis og ishockey. Skolen tilbyder undervisning fra 0.-9. klasse.
Københavns Skole & Idrætsakademis vision 2024
Skolens ledelse og bestyrelse arbejder med følgende visioner:
Den professionelle skole
Skolen tager i udgangspunkt i ”det hele barn”. Det styrker elevens lyst til at lære mere, elevens mulighed for at lære på forskellige måder, elevens mulighed for at lære sammen med andre. Nøgleordene er kreativitet, individuelle læringsstile og trivsel med tryghed for den enkelte. Skole og fritid komplementeres i et forpligtende fællesskab.
Den fremtidssikrende skole
Københavns Skole & Idrætsakademi fastlægger elevens fremtidsperspektiv ved at lægge vægt på oplysning og viden, innovation, kollaboration, globalisering og kreativitet. Det gør vi ved at inddrage kommunikation, teamwork, IT og medier samt målfastsættelse og evaluering aktivt i undervisningen.
Igennem begrebet 21 Century Skills målrettes undervisningen mod, at eleverne udvikler kompetencer, der matcher det 21.århundredes krav. Det kræver, at elevens kompetencer udvikles i en relation med underviseren og læringsteknologier, der understøtter udviklingen i en sådan udvikling.
Den fleksible skole
Københavns Skole & Idrætsakademi vægter struktur og traditioner, kreativitet og fysisk udfoldelse, herudover ønsker skolen at åbne elevens tilgange og evner til at være undersøgende og reflekterende.
Skolens forskellige læringsstile skal samtidig være et afsæt til didaktisk nytænkning i form af fleksible skoledage, skemaer og læringsrum.
Skolen har indtil nu udvidet sit elevtal.
Skolens samlede elevtal pr. 5. september 2023 var 172 elever. Skolens samlede antal lærere pr. 5. september 2022 var tolv lærere fordelt på tolv fuldtidsstillinger.
Undervisningen i skoleåret 2022/23:
Der undervises i de af Børne- og Undervisningsministeriets fastlagte fag. Herudover lægges der yderligere vægt på det sportslige og idrætsmæssige, der derfor har et udvidet timetal.
Skolens organisering
Skolen ledes dagligt af skolelederen og viceskolelederen. Skolens personale refererer til skolens ledelse. Lærerne samarbejder i fagudvalg og i teams omkring de enkelte klasser og elever.
Skolens undervisning foregår klasseopdelt. Skolen har i dag et spor fra 0. klasse til og med 9. klasse. Klassekvotienten er 24 elever fra 4.-9. klasse. I 0.-3. klasse har man et mindre antal elever.
Prøver
Københavns Skole & Idrætsakademi afholder folkeskolens prøver (FP9) for 9. klasse.
Desuden afholdes der følgende interne prøver:
- klasse: Skriftlig dansk og matematik
- klasse: Skriftlig dansk og matematik, mundtlig dansk.
- klasse: Skriftlig dansk, matematik. Mundtlig engelsk, fysik, historie/samfundsfag.
- Der afholdes en årlig terminsprøve for 9. klasse.
Slutmål og delmål
Skolen følger Folkeskolens Fælles mål i fagene.
Dato for evalueringen: August 2024
Evalueringsmetode:
Skolens ledelse gennemgår og drøfter med skolebestyrelsen og skolens personale de forskellige forhold, der er indlagt i selvevalueringsrapporten, herunder skolens værdigrundlag, formål og profil.
Evalueringsresultat:
Det kan konstateres, ar der er overensstemmelse mellem skolens profil og den aktuelle skolehverdag.
Mål frem mod næste evaluering:
Da skolen til hver en tid skal leve op til, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen, vil Københavns Skole & Idrætsakademi løbende se på effekten af Folkeskolereformen 2024.
Handleplan:
Løbende evaluering af de justeringer i forhold fagrækken og timetal i august 2024.
Næste evaluering:
Antal elever og lærere opdateres årligt per 1. november. Skolens profil evalueres efteråret 2024.
Kapitel 2
ELEVENS FAGLIGE STANDPUNKT OG GENERELLE UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
Ud over de af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling beskrevne fagmål henvises til årsplanerne udarbejdet af skolens lærere.
2.1 DANSK
Evalueringen af elevens faglige standpunkt bruges til planlægning af den fremadrettede undervisning, såvel til lærerens som elevens egen planlægning af mål og processen for nå fastlagte mål. I planlægningen af undervisningen tages der udgangspunkt i retningslinjerne i Fælles Mål for faget dansk.
2.1.1 PRAKSISBESKRIVELSE AF EVALUERINGSMETODER
Generelt anvendes der standardiserede test. Herudover arbejder eleverne i OneNote, hvor de i forhold til deres undervisning fastsætter mål, og hvor de konstaterer, om de når deres fastsatte mål. Svar på elevens faglige niveau og kompetencer indgår ligeledes i skolehjemsamtaler.
Københavns Skole & Idrætsakademi vil i forhold til skoleåret 2024/25 i indskolingen anvende sprogvurdering, læseevaluering, gruppeprøve, OS64, OS120.
På mellemtrinnet anvendes der skriftlig og sproglig udvikling (Hogrefes online prøver), samt tekstlæseprøve og tekstlæseprøve (Hogrefes online prøver).
I den daglige evaluering vil der i forhold til indskolingen være fokus på elevens læseprogression og skriftlige arbejde: Dialog mellem lærer og elev, herunder tilbagemelding på læsning og såvel skriftlige som mundtlige opgaver. Herudover vil det i indskolingsklasserne være opfølgende samtaler i forhold til det faglige stof, og der vil eleverne imellem være respons på bestemte opgaver efter formelle kriterier.
I det daglige på mellemtrinnet er der tilbagemelding på skriftlige opgaver og mundtlig fremlagte opgaver og projekter. Der er opfølgende samtaler i klasserne omkring det faglige stof, herunder er der lærer-/elevevaluering og elev-/elevevaluering, hvor der gives respons indbyrdes efter formelle kriterier. Der afholdes digitale diktater og grammatiske opgaver (webprøver.gyldendal.dk, grammatip.com, alinea.dk). Der foregår en dialog og en evaluering i forbindelse med læsningen, og alle elever er på eReolen.
I udskolingen afholdes der elevsamtaler omkring arbejdet med og tilgangen til det danskfaglige stof: Målsætningssamtaler, delmålssamtaler, opfølgningssamtaler samt skolehjemsamtaler.
Litteratursamtaler og faglige samtaler i klassen skal skabe forståelse for og indsigt i et givent stofområde. Herunder er der respons på såvel skriftlige opgaver som mundtlige fremlæggelser. Der sker en feedback i grupper efter formelle kriterier. Der er karaktergivning i forbindelse med større såvel skriftlige som mundtlige opgaver fra 8. klasse.
Elevernes oplæsning og forståelse af litteratur vurderes. Der er Læse- og retskrivningsprøver flere gange årligt samt fælles og individuelle opfølgning på udfordringer.
Der gives karakterer tre gange i 8. klasse og tre gange i 9. klasse. Skriftlige årsprøver i 8. klasse og terminsprøver i 9. klasse.
2.1.2 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN ANVENDES
Evalueringen danner baggrund for helhedsvurdering af elevens standpunkt og fremadrettet i forhold til planlægningen af såvel den fælles undervisning som den enkelte elevs udvikling. De standardiserede tests er med til at synliggøre elevernes faglige niveau i forhold til landsgennemsnittet.
Dansklærerne afholder test for at vurdere elevens faglige niveau og kompetencer, herunder giver de tilbagemelding i klassen, individuel tilbagemelding til elever og tilbagemelding til samtaler med forældre.
Igennem OneNote udarbejdes der elevprofiler med det sigte at afstemme mål og forventninger for en kommende periode i forhold til ovenstående evalueringsværktøjer.
Elevprofilen er et evalueringsværktøj til brug for lærersamarbejdet, som følger de almene relevante faglige discipliner i dansk, differentieret i forhold til klassetrin og fagrække.
Elevprofilerne justeres løbende og bruges i forhold til en daglig evaluering og en evaluering i forhold til skolehjemsamtaler.
2.1.3 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN RESPONDERES I FORHOLD TIL ELEVER OG FORÆLDRE
I forhold til det samlede skoleforløb inddrages eleven i den løbende i evalueringen af sit faglige standpunkt og udbytte af undervisning. Eleven har i den daglige undervisning selv mulighed for at sætte ord på hvilke områder, eleven har brug for at få styrket. Denne struktur er med til at forme det fremadrettede arbejde for eleven i dansk.
Eleven evaluerer, i forbindelse med skolehjemsamtalerne, egne kompetencer og færdigheder i dansk. Forældre bliver underrettet om klassens og elevens standpunkt i forbindelse med forældremøder, skolehjemsamtaler og løbende efter behov.
Fra 0. til og med 7. klasse afholdes der tre årlige skolehjemsamtaler (de to af skolehjemsamtalerne er obligatoriske, mens den tredje er frivillig), hvor forældre og elever mundtlig underrettes om elevens faglige standpunkt, sociale og personlige udvikling. Fra 8. til og med 9. klasse afholdes tre årlige skolehjemsamtaler (de to af skolehjemsamtalerne er obligatoriske, mens den tredje er frivillig), hvor forældre og elever såvel mundtlig som skriftligt underrettes om elevens faglige standpunkt, sociale og personlige udvikling. For elever med særlige udfordringer, afholdes der desuden samtaler med de relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Der laves skriftlige individuelle handlingsplaner for denne elevgruppe.
2.2.1 MATEMATIK
For hele forløbet i matematikundervisningen anvendes følgende evalueringsmetoder:
- Elevsamtaler
- Klassesamtaler
- Skriftlige evaluering til hvert tematisk forløb
- Hogrefe MAT
- Mundtlig/skriftlig tilbagemelding på skriftlige opgaver
For udskolingen er der ca. 6 større skriftlige opgaver. For mellemtrinnet er det mindre ugeopgaver: færdigheds- og begrebstest, fx fra bogsystemer el. egne fremstillede test. Der gennemføres standardiserede test, mundtlige fremlæggelser, årsprøver for 6.-8. klasse, terminsprøver i 9. klasse samt folkeskolens 9. klasseprøve (FP9) – såvel skriftlig som mundtlig.
2.2.2 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN ANVENDES
Der foretages en “før-evaluering” forud for de matematiske emner ved aktivering af elevernes forforståelse og synliggørelse af temaets læringsmål.
Der foretages, på grundlag af de opstillede læringsmål, en evaluering efter et afsluttet emne fx en skriftlig test, klassesamtaler/elevsamtaler og video på digitale medier. Derudover foretages en løbende evaluering i forbindelse med den daglige undervisning.
Evalueringen bruges til at fastlægge elevens faglige standpunkt og generelle udbytte og anvendes til planlægning af undervisningen.
For 3. til 8. klassetrin anvendes standardiserede test (FG, MG (Hogrefe) og de nationale test), som regel to gange i løbet af et år (efterår og forår).
For 9. klasse er der en skriftlig terminsprøve, samt 9. klasseprøver (FP9) såvel skriftligt som mundtligt ved udtræk.
2.2.3 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN DELES MED ELEVER OG FORÆLDRE
Eleven inddrages løbende i evalueringen af eget faglige standpunkt og udbytte af undervisningen.
Eleven har i den daglige undervisning selv mulighed for at sætte ord på, hvilke områder man har sine styrker eller modsat.
Eleven evaluerer to til tre gange årligt (før skolehjemsamtale) egne kompetencer og færdigheder i matematik.
Forældre inddrages to til tre gange årligt ved skolehjemsamtalerne i deres børns faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
I 8. – 9. klasse gives karakterer i mundtlig og skriftlig matematik.
2.3.1 ENGELSK
Eleven vurderes ud fra, hvor høj grad man lever op til de faglige mål, der er beskrevet i Fælles Mål for Engelsk.
Der evalueres bl.a. igennem karaktergivning: Tre gange i 8. og i 9. klasse samt skriftlig årsprøve i 8. klasse og terminsprøve 9. klasse (FP9). Endvidere tages der nationale test på mellemtrinnet og i udskolingen.
Herudover evalueres der igennem samtaler med elever i dagligdagen: Målsætningssamtaler delmålssamtaler, opfølgningssamtaler, skolehjemsamtaler samt klasserumsdiskussioner om det faglige stof. Der skriftlig feedback på skriftlige afleveringer og mundtlig tilbagemelding i forbindelse med mundtlige fremlæggelser.
Tilbagemelding til eleverne sker efter kendte kriterier og er i forhold til anvendte bogsystemer og engelskfaglige portaler, herunder: Grammatip.com, Engelsk.Gyldendal.dk. og Engelsk.Alinea.dk.
2.3.2 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN ANVENDES
Evalueringen danner baggrund for en helhedsvurdering af elevens standpunkt og fremadrettet i forhold til planlægningen af såvel den fælles undervisning som den enkelte elevs udvikling.
Eleverne inddrages i evalueringen løbende (fra læreren eller eleven, fra eleven til eleven). Eleverne inddrages desuden i forbindelse med tilbagemeldinger på mundtlige og skriftlige opgaver i forbindelse med karaktergivning, i forbindelse med årsprøven og i forbindelse med elevsamtaler forud for skolehjemsamtaler mellem lærere, elev og forældre.
Forældrene inddrages i evalueringen ved skolehjemsamtaler, forældremøder eller efter behov, enten det er læreren eller forældrene, der har behovet.
Mundtligt vurderes eleven løbende på baggrund af deltagelse i timerne samt oplæg og fremlæggelser.
Skriftligt vurderes eleven løbende på baggrund af afleveringer i løbet af året. Desuden indgår årsprøve i 8. klasse og terminsprøve i 9. klasse, som vurderingsgrundlag samt produkter, der afleveres efter afsluttede emner.
Gældende for det samlede skoleforløb er, at eleven inddrages løbende i evalueringen af sit faglige standpunkt og udbytte af undervisning. Eleven har i den daglige undervisning selv mulighed for at sætte ord på hvilke områder, man har brug for at få styrket. Denne struktur er med til at forme det fremadrettede arbejde for eleven i engelsk. Eleven bliver, i forbindelse med skolehjemsamtaler, bedt om at evaluere egne kompetencer og færdigheder i engelsk. Dette sker bl.a. på den digitale platform OneNote. Forældre bliver underrettet om klassens og elevens standpunkt i forbindelse med forældremøder, skolehjemsamtaler og løbende efter behov.
Eleven laver en personlig målsætning igennem den digitale platform OneNote, som justeres i samarbejde med læreren. Desuden inddrages eleven i målsætninger for – og evalueringer af – hvert gennemgået emne. Forældrene inddrages primært ved skolehjemsamtaler.
2.3.3 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN DELES MED ELEVER OG FORÆLDRE
Underretning om elevens faglige standpunkt sker fra 0. til og med 7. klasse, hvor der afholdes skolehjemsamtaler, og hvor forældre og elever mundtlig underrettes om elevens faglige standpunkt og udvikling.
Fra 8. til 9. klasse afholdes samtaler, hvor forældre og elever såvel mundtlig som skriftligt underrettes om elevens faglige standpunkt og udvikling, herunder udleveres der karakterblade. For elever med særlige udfordringer, afholdes der desuden samtaler med de relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.
2.4.1 TYSK
Der evalueres med baggrund i såvel skriftlige opgaver som mundtlige fremlæggelser. Herudover sker der en evaluering i forhold til de digitale platforme, skolen benytter sig af, bl.a. OneNote, Grammatip.com, Tysk.Gyldendal.dk og Tysk.Alinea.dk.
2.4.2 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN ANVENDES
Efter hvert emne/forløb anvendes én af ovenstående metoder. Der gives enten en mundtlig eller skriftlig tilbagemelding fra 5.-7. klasse og karakterer i 8. og 9. klasse. Eleven inddrages i forbindelse med tilbagemeldinger samt ved karaktergivning og skolehjemsamtaler.
2.4.3 PRAKSISBESKRIVELSE AF HVORDAN EVALUERINGEN DELES MED ELEVER OG FORÆLDRE Forældrene inddrages ved de årlige skolehjemsamtaler eller efter behov. Fagkolleger inddrages ved større skriftlige opgaver. Klasselæren inddrages i forhold til, hvis en elev har specielle udfordringer.
Eleven bliver løbende orienteret om sit faglige standpunkt, herunder underrettes forældre og elever ved skolehjemsamtaler om det faglig standpunkt og udvikling. I 5.-7. klasse sker underretningen af det faglige standpunkt mundtligt, og i 8.-9. klasse sker underretningen mundtligt og skriftligt igennem karakterbladet.
Det vurderes, at Københavns Skole og Idrætsakademi lever op til de mål, der er med hensyn til evaluering. For dansk, matematik og sprogfagene engelsk og tysk vurderes evalueringsmetoderne at leve op til skolens mål og formål. Elevernes standpunkt er på alle alderstrin, som det kan forventes. Derfor skønnes det, at skolens elever har et positivt udbytte af undervisningen, som står mål med, hvad der kan forventes i forhold til de krav, der stilles af undervisningsministeriet.
Kapital 3
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse kapitel 3
Skolens egne undervisningsmål samt delmål og undervisningsplaner:
For så vidt angår slutmål, delmål og undervisningsmål gælder flg.:
- Arbejdet hermed foregår i fagudvalgene.
- Som hovedregel følges Fælles Mål, dog med flg. undtagelser:
Praktisk/musiske fag
Håndværk og design, musik, billedkunst og madkundskab indgår skolens fem temauger samt i de interne læseplaner samt i tværfagligt arbejde, og er derfor i et mindre omfang fastlagt i det ugentlige skema.
Kvalitetsevaluering
Skolen generelle test omfatter:
- Karaktergivning tre gange årligt i 9. klasse og to gange årligt i 8. klasse.
- Terminsprøve en gang årligt 9. klasse
- Årsprøver 6.-8. klasse
- Mundtlige og skriftlige test fra 0.-9. klasse
Se bilag 1 om testning under kapitel 2: Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Der udarbejdes årsplaner i alle fag og på alle klassetrin.
En stor del af skolens virke bygger på gensidig tillid samt uddelegering af det pædagogiske ansvar til lærerne.
Ligeledes bygges på ovenfor beskrevne evalueringstiltag samt forældrenes almindelige tilsyn. Herudover lærer eleverne at selvevaluere.
Dato for evalueringen: forår 2026
Evalueringsmetode:
Faglærerne i de såvel humanistiske, naturvidenskabelige som de praktisk/musiske fag varetager evalueringen af undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse med baggrund af i de eksisterende fagplaner (Fælles mål og skolens egne læseplaner for udvalgte fag) og med efterfølgende præsentation for de øvrige lærere og for skolens ledelse. Fremlæggelsen sker bl.a. på en systematik i registreringen af ændringer og tilretninger i skolens læseplaner.
Evalueringsresultat:
Resultatet selvevalueringen fremlægges for skolens lærere og ledelse i foråret 2026, og skal have afsæt i, hvordan konkrete forebringer kan ske i forhold til den daglige undervisning.
Mål frem mod næste evaluering:
Når et fagudvalg foretager en ændring i en intern læseplan, indskrives det i skolens selvevaluering. Herudover skal der være en inddragelse af skolens personale (lærere og akademitrænere) og eleverne konkretisering af mål i undervisningen.
Handleplan:
Der arbejdes kontinuerligt i skolens fagudvalg på at være opdateret på fagenes mål og inddrage disse i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af den daglige undervisning.
Næste evaluering:
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse evalueres foråret 2026.
Kapitel 4
Elevens alsidige personlige udvikling kapitel 4
Ved hjælp af udvalgte eksempler beskrives i det følgende, hvordan skolen gennem undervisningen og i sine øvrige aktiviteter fremmer elevernes alsidige udvikling, forstået som:
- Lysten til at lære mere
- Lære på forskellige måder
- Lære sammen med andre
Elevens alsidige udvikling i fagene
Skolens historiske udspring er talentudvikling i såvel sport som fag. Det er skolens klare erfaring, at der er en stærk synergi i at udvikle sig idrætsmæssigt med stærke kompetencer og stor motivationskraft, der fører frem til en gennemslagskraft i forhold til skolens forskellige fag, og det der læres dér.
Herunder ar det skolens udgangspunkt, at for at vække, bevare og styrke elevernes nysgerrighed, motivation og lyst til at lære udvælges det faglige stof i en balance mellem de faglige krav og elevernes ønsker og interesser. Gennem opstilling af læringsmål for klassen og for den enkelte elev, arbejdes der med elevernes motivation for at lære mere.
For at udfordre eleverne alsidigt inddrages en bred vifte af undervisningsformer afstemt efter fagligt indhold og elevgruppens sammensætning. For at give eleverne mulighed for at lære på forskellige måder bruger vi bl.a.:
- Cooperative Learning-strukturer
- Lærerstyret undervisning med fælles gennemgang og klassesamtale
- Elev til elev-undervisning
- Elevpræsentationer
- Gruppearbejde og pararbejde
- Projektarbejdsformen
- Inddragelse af konkrete materialer
- Digitale platforme
For at imødekomme behovet for undervisningsdifferentiering tilbyder skolen, ud over den daglige undervisning, fordybelsescafé, specialundervisning og talentundervisning.
Der arbejdes aktivt med muligheder for undervisningsdifferentiering. Dette for at give mere tid til den enkelte elev og mulighed for at arbejde med forskelligt materiale og på forskelligt niveau blandt eleverne. Uanset fagligt niveau skal eleven udfordres og opleve sig selv som del af et læringsfællesskab.
Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt
Belyst gennem eksempler på målsætninger.
Målsætning:
- At opleve glæden ved at dyrke idræt, og derigennem opnår en talentudvikling
- At bibringes eleverne indsigt i, hvordan tilrettelægger og organiserer egen indsats bedst muligt, for til stadighed at opnå bedst mulige resultater
- At eleverne lærer at indgå i såvel større som mindre fællesskaber, og derigennem forstår sig selv i en social kontekst
- At eleverne lærer at modtage en kollektiv besked
Målsætning for skolens idrætsindsats og deltagelse i diverse idrætssammenhænge:
- Eleverne skal opleve glæde ved at dyrke idræt sig sammen med andre.
- Elever skal være i en stor del af tiden på skolen være så aktive som muligt.
- Eleverne skal udfordres i forhold til fysik, motorik, bevægelse og samarbejde gennem deltagelse i forskellige, men også mindre kendte idrætsaktiviteter.
- Eleverne skal samarbejde med elever fra deres klasse men også fra andre klasser end deres egen.
- Eleverne skal forstå at respektere hinanden – uanset udfordringer og vindermentalitet.
Undervisningsmiljø
Alle elever tager del i at skabe et godt undervisningsmiljø: fysisk i form af oprydning, duksearbejde samt ønsker til udsmykning, socialt i form arbejde med ”Den gode klasse”, klassefællesskab og klasseregler. Herunder er eleverne med til at udforme skolens trivselspolitik, der bl.a. indeholder mobberegler.
Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling
Elevernes alsidige udvikling evalueres bl.a. i forhold til skolens trivselspolitik. Herudover afholder klassekoordinatoren, eller en anden lærer tilknyttet klassen, trivselsmøder med eleverne. Det kan foregå samlet i klassen eller i grupper eller med eleverne enkeltvis. Der afholdes tre skolehjemsamtaler, hvor den ene skolehjemsamtale er frivillig i forhold til behov hos skolen eller elevens forældre, med kontaktlæreren og en eller flere af elevens faglærere. Under skolehjemsamtalerne indgår elevens alsidige udvikling.
Når der gives karakterer tre gange årligt, bedømmes også arbejdsindsatsen i fagene. Arbejdsindsatsen indgår i i tilbagemeldingen fra skolen, fordi det fortæller om elevens alsidige udvikling.
I de praktisk-musiske fag musik, håndarbejde og sløjd oplever eleverne hurtig evaluering, både når det lykkes, og når det ikke gør. At indgå i kreative læreprocesser sammen med andre er en del af elevens alsidige udvikling.
Dato for evalueringen:
Elevens alsidige udvikling evalueres i foråret 2025.
Evalueringsmetode:
På møde blandt skolens personale i foråret 2025 arbejdes der med definere elevens alsidige udvikling og at beskrive skolens praksis på området. Arbejdet blev understøttet af en række arbejdsspørgsmål udarbejdet af skolens selvevalueringsudvalg på baggrund af Danmarks Privatskoleforenings undersøgelsesværktøj, som fokuserer på flg. tre forudsætninger for alsidig udvikling i skolen:
- Lysten til at lære mere
- Lære på forskellige måder
- Lære sammen med andre
Evalueringsresultat:
Skolen har på nuværende tidspunkt gennem arbejdet med elevernes alsidige udvikling gjort sig erfaringer med at selvevaluere et område, som alle lærere har del i. Det er en udfordring at arbejde med et sådant område. Det er holdningen, at der til foråret 2025 skal opstilles klare mål målsætninger, der beskriver, hvad der mere specifikt forventes på et givent alderstrin i forhold til den alsidige udvikling.
Mål frem mod næste evaluering:
Skolens mål for evalueringsområdet er at skærpe lærernes fokus på at opstille mål for elevernes alsidige udvikling på linje med de faglige læringsmål. Faglige mål og arbejdet med elevernes alsidige udvikling ses som hinandens gensidige forudsætninger.
Handleplan:
Elever inddrages i løbet af skoleåret i undervisningens tilrettelæggelse, og de overdrages ansvar for enkeltvis eller i fællesskab at planlægge og udføre dele af undervisningen. Herudover inddrages elevrådet, elevrepræsentanter og dermed de enkelte klasser i den demokratiske beslutningsproces på skolen, hvor man får uddelegeret ansvar inden for bestemte områder.
Næste evaluering:
Elevens alsidige udvikling evalueres i foråret 2025.
Undervisningsministeriet fastsætter i ”Fælles Mål”.
Kapitel 5
Frihed og folkestyre Kapitel 5
”Frihed og folkestyre”:
Københavns Skole & Idrætsakademi har den holdning, at traditioner og kultur har stor betydning, når demokrati, frihed og folkestyre implementeres i skolens dagligdag.
Demokrati og frihed kræver indsigt og forståelse. Dette skabes igennem elevens alsidige udvikling og den faglige tilgang i undervisningen. I dette forhold lægges der vægt på, at den enkelte elev har en tryg hverdag, så trivsel, positive oplevelser og sammenhold er i højsædet.
En tryg hverdag i et trygt miljø skaber tillid, ro og stabilitet i hverdagen, så eleven tør ytre sig i alle situationer og fora. Frihed til at turde sig fra eller til. Frihed til at kunne tage sine egen beslutning og stå ved denne.
Demokratiet udspringer i klassefællesskabet, hvor alle skal have lyst til at komme til orde og opleve, at enhver holdning og opfattelse er vigtig. Skolens elevråd er en anden vigtig del af elevernes demokratioplevelse. Herunder skal elevrådet have beslutningsret over områder, der tilskynder dem til at tage medansvar.
Medbestemmelse og medansvar indgår i alle sammenhænge, så eleverne på alle klassetrin opnår viden og indsigt i de demokratiske processer. Vi tilstræber, at vores omgang lærer /elev og elev / elev imellem sker med en gensidig tillid, hvor der skabes rammer for ligeværd og respekt.
De humanistiske fag:
I de humanistiske fag er det en selvfølge at arbejde med frihed og folkestyre. I dansk, engelsk og tysk tilrettelagt arbejdes der med de enkelte landes styreform og demokratiopfattelser. I fagene historie og samfundsfag indgår emnet naturligt.
I dansk arbejdes der i udskolingen bl.a. med tekst og billeder (og deres historie), som bl.a. går tilbage til enevælden, over demokratiets indførelse i Danmark og frem tekster og billeder, der har forskellige tilgange til demokratiopfattelsen i dag. Gennem tekster og billeder får eleverne et indblik i, hvordan levemåder og styreformer har været med til at ændre vores litteraturhistorie.
I engelsk og tysk er det en del af fagene, at eleverne lærer om de enkelte landes opbygning – herunder hvorledes landene styres, og hvordan landene har været styret op gennem tiden. Når eleverne laver projekter om de enkelte lande, er det en naturlig del, at dette område også afdækkes.
Fælles mål for engelsk foreskriver, at eleverne skal være i stand til at “anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog”.
I tysk skal eleverne kunne “anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande”.
Det tilstræbes, at eleverne med i den daglige beslutningsproces, der bidrager til elevens egen lærings- og udviklingsproces.
Medbestemmelsen er tilstede i den såvel faglige som alsidige arbejdsproces med eleverne. I den forbindelse er der elever, som behov for at arbejde praktisk/musisk med en tekst, mens andre elever har et andet fordybelsesbehov af en mere abstrakt karakter.
Følgende mål indgår i processen med eleverne:
- Den enkelte elev/eleverne er medbestemmende og gives indflydelse på undervisningens indhold og form på et relevant niveau i forhold til elevernes forudsætninger, behov og potentialer.
- Den enkelte elev/eleverne indgår i klassediskussioner, laver undersøgelser, spiller rollespil m.m. om aktuelle emner, herunder politiske emner.
- Den enkelte elev/eleverne får mulighed for og adgang til at danne og give udtryk for personlige meninger.
- Den enkelte elev/eleverne kan frit komme med ideer og meninger om det, der arbejdes med, uden at være bange for at være uenig med lærerne eller andre elever.
- Der tages hensyn til den enkelte elevs/elevernes forskellige forudsætninger for deltagelse i demokratiske processer, herunder fagligt niveau, sprog og kulturel baggrund, så den enkelte elev/eleverne får optimal mulighed for deltagelse.
- Den enkelte elev/eleverne viser tegn på at kunne handle og orientere sig succesfuldt og frugtbart i forhold til andre, herunder viser respekt for andre elever og læreres forskellighed, uanset køn og forskelle i religion, kultur og interesser.
- Den enkelte elev/eleverne kan forholde sig til et givent mindretals argument og samtidig vise forståelse for flertallets magtposition og dermed acceptere demokratiets spilleregler.
- Den enkelte elev/eleverne får mulighed for at forholde sig kritisk og argumenterende i undervisningen.
De naturvidenskabelige fag:
Elevindflydelsen ske på flere niveauer. Det kan fx ske ved, at klassen sammen med læreren diskuterer, hvilke dele af de centrale kundskabs- og færdighedsområder der skal lægges vægt på i det næste undervisningsforløb.
Hvis læreren har bestemt, at det næste forløb skal handle om samfundets ressource- og energiforsyning, kan eleverne være med til at vælge perspektiveringen. Skal det handle om elforsyningen i Danmark? Skal det handle om den enkelte husholdnings anvendelse af energi og derudfra en perspektivering til hele samfundet? Skal der arbejdes med principper for energiproduktion med fokus på brugen af fossile brændsler over for anvendelse af vedvarende energikilder? Eller skal der arbejdes med ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden?
Eleverne kan være med til at bestemme, hvordan der skal arbejdes. Skal klassen fx deles op i to arbejdsgrupper, hvor den ene gruppe arbejder med energiforsyningen i Danmark, mens den anden arbejder med den enkelte husstands brug af energi. Arbejdet kan munde ud i en “meningsudveksling” – et rollespil om dilemmaet mellem den enkelte husstands behov og samfundets muligheder.
En anden opdeling af klassen kunne være i tomandsgrupper, der får til opgave at arbejde med et apparat til energiforsyning. Nogle kan arbejde med solceller, mens andre arbejdede med termogeneratorer og andre igen med brændselsceller. Der kan også være et par grupper, der har fokus på anvendelse af fossile brændstoffer.
Elevrådsarbejdet:
Elevrådet er fra 0.-9. klasse. Elevrådet mødes cirka en gang om måneden, hvor der drøfter relevante forhold for eleverne.
Elevrådet har bl.a. indflydelse på indretning af skolens fysiske ramme, planlægning af sociale aktiviteter, indretning af aktiviteter, træningstøj og træningsmaterialer m.m..
Elevrådet forholder sig også til skolens trivselspolitik, og hvordan den skal udmøntes i dagligdagen.
I elevrådets møder deltager der en kontaktlærer. Herudover kan elevrådet til enhver til bede skolens ledelse om at deltage i møderne.
I forhold til elevrådets arbejde afsættes der et årligt budget.
Dato for evalueringen: Forår 2025.
Evalueringsmetode:
Evalueringen af indsatsen inden for området ”Frihed og folkestyre” sker ved at lade skolens lærere og elever indgå i en proces om, hvordan dette udmøntes i dagligdagen.
Evalueringsresultat:
Skolens tilgang igennem den fora (lærermøder, elevrådsmøder, klassemøder m.m.), undervisningen og den kultur, der er en del af Københavns Skole & Idrætsakademi, er medvirkende til at skabe elever, der her og nu – og senere i deres liv – bidrager til et aktivt medborgerskab med demokrati og ligeværd.
Mål frem mod næste evaluering:
Når lærerne udarbejder deres årsplaner, skal frihed og folkestyre indgår som en beskrevet del af deres indholdsplan.
Handleplan:
Vi finder ikke der er de store behov for udviklingsindsatser på dette område.
Næste evaluering:
Frihed og folkestyre evalueres foråret 2025.
Kapitel 6
Skolen har ingen 10. klasse
Kapitel 7
Specialundervisning
Skolens praksis her og nu
Specialundervisningen tilrettelægges ud fra elevens særlige behov. Tilrettelæggelsen af specialundervisningen af en elev, sker i samarbejde elevens faglærer.
Støtteforanstaltningerne omfatter:
- Specialundervisning
- Dansk som andetsprog
- Elever med individuelle lærertimer
- Elever med pædagogisk støtte
- Elever tilknyttet VAKS
Efter et afklarende møde(r) med elevernes/elevens faglærer, udarbejdes der en læringsplan for det enkelte eleverne/den enkelte elev, som udleveres til både forældre og faglærer. Læringsplanen tages op til evaluering efter endt forløb, og hvorefter det fortsatte behov vurderes.
Kvalifikationer og kompetencer:
En speciallærers kvalifikationer og kompetencer opdateres løbende i form af deltagelse i kurser, efteruddannelse, konferencer, temadage og netværk. Skolens ledelse sikrer, at lærerne løbende tilbydes og deltager i relevant opkvalificering, hvad angår elever, der har behov for specialundervisning.
Skolen har et samarbejde med PPR. Der afholdes jævnligt møde med skolepsykolog, talepædagog og sundhedsplejerske, hvor den speciallæreren og relevante faglærere deltager i samtale om elever med særlige behov.
Alle skolens lærere tilskyndes at tale med skolepsykologen i faglige sammenhænge.
Dato for evalueringen:
Specialundervisning er evalueret i efteråret 2025.
Evalueringsmetode:
Alle skolens lærere indgår i evaluering af specialundervisning, herunder indgår elever med særlige i behov på lærernes ugentlige møde, hvor der træffes de nødvendige foranstaltninger.
Evalueringsresultat:
I den evaluering lærerne allerede har foretaget, herunder foretager på de ugentlige møder, kan det konstateres, at der er sket en positiv udvikling hos de elever, der har et specialundervisningsbehov.
Mål frem mod næste evaluering:
Skolens mål for specialundervisningen skal præciseres yderligere. Det overvejes, hvordan den gode indsats bedst muligt måles og registreres i at forbedre arbejdet omkring specialundervisningen.
Handleplan:
Der skal arbejdes generelt med lærergruppen om brugen og behovet for specialundervisning, særligt i forbindelse med arbejdet med undervisningsdifferentiering og inklusion.
Næste evaluering:
Specialundervisning evalueres i efteråret 2025.
Kapitel 8
Dansk som andetsprog
Skolens mål med indsatsen i dansk som andetsprog er, at eleverne skal kunne indgå ligeværdigt med deres klassekammerater i undervisnings- og læringssituationer samt sociale sammenhænge trods deres særlige forudsætninger som flersprogede.
Skolens definition på en flersproget elev
En elev, hvor der tales ét eller flere andre sprog end dansk i hjemmet, er flersproget, og vi skal vurdere behovet for undervisning i dansk som andetsprog.
Nødvendige kompetencer
Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af dansklæreren eller en anden lærer, der gennem efteruddannelse løbende kvalificerer sig hertil.
De lærere som opkvalificerer inden for området, fungerer ressourcepersoner for skolens øvrige lærere.
Identifikation af elever
Tosprogede elever visiteres til undervisning i dansk som andetsprog gennem test foretaget af foretaget af den lærer, der er tilknyttet området. Eller den tosprogede elev får speciel støtte til at kunne gennemfør opgaver i de forskellige fag. En tast omfatter stave- og læsning, som alle skolens elever får foretaget på udvalgte klassetrin. (Se kapitel 2, bilag 1).
Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog
Eleverne undervises særskilt i dansk som andetsprog i det omfang, der er behov for det.
I det omfang hvor undervisningen i dansk som andetsprog foregår som selvstændig undervisning, lægges undervisningen så vidt muligt udenfor elevens normale undervisning.
Lærerne er forpligtet til at integrere undervisning i dansk som andetsprog i alle fag i forhold til behovet.
Forældre til flersprogede elever i indskolingen opfordres til at benytte skolens SFO-tilbud, fordi sprogstimulering gennem leg og sociale aktiviteter er af afgørende betydning for udviklingen af børnenes danske sprog og begrebsverden.
Elevens behov og udbytte
Elevernes behov for undervisning i dansk som andetsprog vurderes årligt med henblik på tilrettelæggelse af indsatsen og fordelingen af ressourcer i det kommende skoleår. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem skolens ledelse og elevens lærere.
Forældrene inddrages i drøftelser af elevens udbytte af undervisningen i forbindelse med skolehjemsamtalerne.
Dato for evalueringen: Foråret 2025
Evalueringsmetode:
Evalueringen er varetages af skolens ledelse.
Specialundervisningen er beskrevet i skolens praksis omkring identifikation af elever, organisering af undervisningen i dansk som andetsprog samt vurdering af elevernes behov og udbytte. (Se ovenfor).
Evalueringsresultat:
Der skal fortsat være systematisk undersøgelse af, hvordan flersprogede elever klarer sig til interne test og afgangsprøver. Dette skal sættes i forhold til de øvrige elevers test og afgangsprøver.
Skolens mål for området skal dog defineres mere præcist og målbart, så evalueringen skaber klare handlemål.
Mål frem mod næste evaluering:
I det omfang det er nødvendigt, skal arbejdet med de flersprogede elever undervisningen i dansk som andetsprog, integreres med undervisningen i de almindelige fag. Herunder skal der være en faglig sparring blandt elevens faglærer, der til stadighed skal understøtte de læringsmæssige og faglige fremskridt.
Handleplan:
Sammen med forældrene skal der findes løsninger på de tosprogedes særlige udfordringer. I forbindelse hermed skal indtænkes den kulturelle dimension.
Skolen fokuserer på faglig læsning i alle fag, herunder arbejder alle lærere med elevernes læseformål og læsestrategier. Dette vil også komme de flersprogede elever til gavn. Udviklingen følges gennem test af dansklærerne.
Næste evaluering:
Dansk som andetsprog evalueres i foråret 2025.
Kapitel 9
Elevens videre forløb i uddannelsessystemet
Vejledningen på Københavns Skole & Idrætsakademi foretages af skolens uddannelsesvejleder sammen og faglærer samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Københavns Kommune.
Vejledningen indeholder:
- UEA-undervisning (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) på alle klassetrin
- Årlige samtaler med hver enkelt elev i 6. til 9. klasse, afholdt enten af klasselærer eller UU-vejleder
- Tilbud om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne i både 8. og 9. klasse
- Erhvervspraktik i 8. klasse
Dimitterede i juni 2024 er alle gået videre til anden uddannelse eller på efterskole.
Dato for evalueringen:
Elevens videre forløb i uddannelsessystemet er evalueret i august 2024.
Evalueringsmetode:
Skolens uddannelsesvejleder har i et samarbejde med UU-vejledningen i Københavns Kommune orienteres sig om og arbejdet med de valg de seneste dimitterede elever har valgt af uddannelsesretning. Herunder har skolen været i personlig kontakt med de nogle af de elever, det har dimitteret.
Evalueringsresultat:
Eleverne sidste år har valgt bredt i forhold til forskellige uddannelsesretninger. Der er dog en overvægt til den gymnasiale uddannelse (STX).
Mål frem mod næste evaluering:
Skolen vil gøre en indsats for at få information om, hvordan det går den enkelte elev igennem deres uddannelsesforløb, herunder om skolen kan gøre en positiv indsats for, i de tilfælde hvor det eventuelt er nødvendigt, at et uddannelsesforløb gennemføres.
Handleplan:
Skolens ledelse vil samarbejde nærmere med UU for at få information om og lave statistik på skolens egne elevers videre forløb i uddannelsessystemet.
Næste evaluering:
Elevens videre forløb i uddannelsessystemet evalueres i foråret 2026.
Kapitel 10
Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen
Skolens ledelse tæt følger med i undervisningen. Det gøres ved hvert år at gennemse lærernes årsplaner for faget og sikre at årsplanerne lever op til ”Fælles mål” for de enkelte fag.
Elevernes karakterer og standpunkter, elevernes mål og indsats på de af skolens tilknyttede undervisningsportaler samt afgangselevernes resultater følges nøje. Det er skolens mål at ligge over karaktergennemsnittet i Danmark for grundskoler.
Lærerne underviser fortrinsvis i deres linjefag for at sikre den faglige kompetence. Derfor tages der også hensyn til nye ansøgeres linjefag ved ny ansættelser.
Ledelsen ønsker hele tiden, at lærerne igennem samarbejdet på skolen erfaringsopbygger og tilgår nye måder at undervise på, der er i tråd med samfundets udvikling, herunder at fremme efteruddannelsen for personalet ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer i skolens budget.
Dato for evalueringen:
Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen er evalueret i efteråret 2026.
Evalueringsmetode:
Skolens ledelse har evalueret dette kapitel.
Evalueringsresultat:
Ud over den almindelige årlige og daglige kvalitetssikring er skolens ledelse opmærksom på, at der til stadighed skal ske en udvikling af skolens profil – ud fra forskning og evidens samt de resultater, der fremgår af det samlede arbejde på Københavns Skole & idrætsakademi. Specielt skal den digitale verden inddrages i højere grad, end det er tilfældet på skolen i dag.
Mål frem mod næste evaluering:
I skolens ledelse drøftes løbende, hvilke kompetenceudviklingstiltag, der skal gennemføres på skolen.
Handleplan:
Skolens ledelse skal i højere grad være i stand til at sparre med den enkelte lærer om dennes undervisning. Det skal bl.a. ske igennem overværelse af undervisningen.
Næste evaluering:
Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen evalueres i efteråret 2026.
Kapitel 11
Samlet vurdering og handleplan
Vi er nu i august 2024. Samlet kan det siges, at selvevalueringen stort set er ført til det ønskede resultat:
- En forøget indsats af udvikling af de områder, der sætter fokus på.
- En proces hvor vi synliggøre mål og indsatser.
- En bedre vurdering af skolen.
Evalueringen indtil nu har været foretaget af samtlige lærere på skolen. Det har været med til at forstærke skolens profil og blandt lærerne skabe et miljø, hvor man har et indgående kendskab til skolens værdier, mål og indsatsområder.
Det kan konstateres, at den indsats, der pågår på skolen, lever op til:
- En tilgang om, at elever har forskellige læringsstile, og undervisningen og læringsmiljøet tager højde for dette.
- Medindflydelse og medansvar til lærere, elever og forældre.
- En undervisning og en ramme, der udvikler eleverne til selvstændighed, medborgerskab og demokratisk forståelse.
- En undervisning, der lever op til det som Undervisningsministeriet fastsætter af mål
