– Et vigtigt samarbejde

Samarbejdet
For Københavns Skole & Idrætsakademi er netværksdeling og samarbejde vigtigt, fordi det er igennem videndeling, dialog og fælles tiltag, at der sker kvalitetsfastholdelse og en kvalitetsudvikling, der er med til at skabe en bedre skole.

Partnerskaber mellem skole og virksomheder, foreninger eller institutioner rummer særlige muligheder for at opnå resultater sammen, som ingen af parterne kan nå hver for sig. Mulighederne består i et samarbejde, hvor parterne hver især koncentrerer sig om det, de er bedst til og fra start gør sig klart, hvad de ønsker at bidrage med, og hvad de gerne vil have ud af samarbejdet undervejs.

Hos Københavns Skole & Idrætsakademi definerer vi partnerskaber ud fra det udgangspunkt, hvor samarbejdet indgås, og den kontekst partnerne befinder sig i.

En formålsbaseret definition
Partnerskabet kan tage afsæt i, at to eller flere parter i fællesskab løser en bestemt opgave eller skaber en positiv handling. Samarbejdet omsættes i en aftale om fordeling af opgaverne, samarbejdsprincipper og varighed.

Den tværgående definition
Partnerskabet kan være struktureret i en gensidigt, forpligtende og dialogbaseret samarbejdsform, der kombinerer ressourcer og kompetencer ved at arbejde sammen og løser konkrete problemer, eller udvikler nye processer eller aktiviteter.

Kontakt
Man er altid velkommen til at få et møde med skolen, hvor vi sammen kan se på, hvordan et samarbejde kan tilrettelægges, og hvad der er af muligheder i partnerskabet.

Send os en e-mail

Et stærkt samarbejde med Fælleskassen

Fælleskassen er banken som Københavns Skole & Idrætsakademi etablerede et samarbejde med, da skolen startede i 2014. Blandt de mange forcer Fælleskassen har i sit kompetencefelt, er et vidtforgrenet samarbejde med en lang række privatskoler, der for den enkelte skole bl.a. betyder råd, vejledning og indsigt i privatskolers økonomiske og praktiske forhold.

Skoleleder Johnny Wetterstein understreger, at Fælleskassen har været en stærk medspiller i skolens opstartsfase og til i dag.

faelleskassen-spillere-fw

“Det har været af væsentlig betydning, at vi har et pengeinstitut, der forstår de rammer og vilkår, privatskoler arbejder med. Vi har i den periode samarbejdet har eksisteret altid drøftet forskellige økonomiske forhold og ideer til at udvikle skolen, og Fælleskassen har altid været parat til at indgå i den dialog. Derfor skal der heller ikke være tvivl om, at vi anbefaler Fælleskassen til andre privatskoler eller til privatpersoner”, fastslår Johnny Wetterstein.

Samarbejdet kommer bl.a. også fysisk til udtryk ved, at Fælleskassens navn er på det træningstøj, eleverne modtager ved skolestart som velkomstpakke.

Direktør i Fælleskassen Thorleif Skjødt pointerer vigtigheden af, at ens pengeinstitut grundlæggende kender og har indsigt i de virksomheder eller institutioner, der bruger Fælleskassen som pengeinstitut.

Kontaktoplysninger:

Fælleskassen
Bernhard Bangs Alle 27
2000 Frederiksberg – Se kort

Telefon: 35 39 45 40

Fax: 35 39 68 40

Hjemmeside: www.faelleskassen.dk

E-mail: faelleskassen@faelleskassen.dk

CVR-nr.: 69556728

“Vi var glade for og så perspektiverne i samarbejdet, da Københavns Skole & Idrætsakademi henvendte sig i 2014 for at benytte os som pengeinstitut. Vi havde i forvejen et stort erfaringsgrundlag med privatskoler, og det var spændende med en skole, der vægter høj faglighed men ikke mindst udvikling af sportstalenter. Derfor ser vi også frem til et spændende samarbejde årene frem”, udtaler Thorleif Skjødt.

Direktør Thorleif Skjødt

Direktør Thorleif Skjødt

Et tæt samarbejde med B1903

B1903 og Københavns Skole & Idrætsakademi er enige om et tæt samarbejde, hvor der vil blive lagt vægt på at talentudvikle de mange dygtige fodboldspillere, der spiller i klubben, og som går på skolen.

“Vi ser samarbejdet med B1903 som spændende, fordi det er en klub, der er utrolig dygtige til at målrette breddeindsatsen med talentudviklingen. Derfor var det også fuldt fortjent, at B1903 i 2013 blev kåret som årets fodboldklub i København for deres indsats omkring ungdommen – og bredden i det hele taget”, udtaler skoleleder Johnny Wetterstein.

Samarbejde med B1903.fw

Administrationschef i B1903 Mads Harder ser også frem til et tættere samarbejde:

“Jeg synes, at det er et rigtigt interessant samarbejde med potentiale, vi har fået stablet på benene. Jeg er sikker på, at parløbet bliver en gevinst for begge parter, og med B1903 som platform vil vi kunne præsentere idrætsakademiets meget spændende og seriøse produkt, hvor fodbolden og skolegangen går hånd i hånd helt fra indskolingen”.

Kontaktoplysninger B1903:

Adresse:
Boldklubben 1903
Lyngbyvej 270
2900 Hellerup

Hjemmeside:
http://www.b1903.dk/

Mail: 
b1903@b1903.dk

 

1903 har vundet syv danmarksmesterskaber i fodbold. Herunder er det blevet til ti andenpladser og syv tredjepladser i den bedste række. Herudover har klubben vundet to landspokalfinaler.

Et tæt samarbejde med HIK

Københavns Skole & Idrætsakademi og HIK indgår et tættere samarbejde, der betyder, at de klubbens unge fodboldtalenter har mulighed for at kombinere skolegangen med fodbold samtidig med deres fodboldtræning om eftermiddagen.

“At være elev på Københavns skole & idrætsakademi betyder, at man er engageret, flittig, dygtig og motiveret, både fagligt og sportsligt”, siger Københavns skole & idrætsakademis skoleleder Johnny Wetterstein. “Nøjagtigt de samme kvaliteter, som mange af HIK´s dygtigste fodboldspillerne besidder.

HIK blev stiftet i 1900 og er i dag en af Danmarks største idrætsforeninger med ca. 4000 medlemmer, der er fordelt på tre afdelinger: fodbold, tennis og håndbold.

HIK´s talentsportschef Philip Hansen ser frem til at udvikle talenter sammen med Københavns Skole & Idrætsakademi

“Hårdt arbejde slår talent, hvis talentet ikke arbejder hårdt”, siger HIK´s talentsportschef Philip Hansen. “Men har man både talent og arbejder hårdt, som mange af vores dygtige spillere, så er mulighederne enorme ved at gå på en skole som Københavns skole & idrætsakademi.

HIK´s talentsportschef Philip Hansen ser frem til at udvikle talenter sammen med Københavns Skole & Idrætsakademi

HIK´s talentsportschef Philip Hansen ser frem til at udvikle talenter sammen med Københavns Skole & Idrætsakademi

Skoleleder Johnny Wetterstein er rigtig glad for, at en så gammel og anerkendt traditionsklub som HIK har valgt at indgå i et tættere samarbejde.

“Det er jeg fordi, vi kan hjælpe hinanden med at gøre det, vi hver især er rigtig gode til, nemlig at udvikle og finpudse sportstalenter samtidig med, at de får en høj faglig undervisning”, siger skoleleder Johnny Wetterstein. “Vi har allerede en del elever, som spiller i HIK. Derfor ved vi, at Københavns skole & idrætsakademi og HIK passer formidabelt sammen. Nu giver vi bare endnu flere HIK-spillere muligheden og chancen for at søge om optagelse på Akademiet.”

Kontaktoplysninger til HIK Fodbold:

Maglegårds Anlæg og fodboldbaner
Bregnegårdsvej 25
2900 Hellerup
Tlf.: 39 61 14 10