Personalet
– Er med til at sikre en høj faglighed og en stærk sportslig indsats
– Er med til at sikre en høj faglighed og en stærk sportslig indsats
Det er igennem et anerkende menneskesyn, at den enkelte elev bedst muligt udvikler sine kompetencer, den almene dannelse, faglighed, sin talentudvikling og den sociale habitus. Skolens personaler ser det ligeledes som et vigtigt mål, at eleverne forankrer en demokratisk indstilling, hvor de forstår sig selv i en positiv kontekst med andre mennesker.
Ud over en markant sportslig indsats skal arbejdet med eleverne skabe forudsætningen for, at de senere hen i deres studieforløb har afsættet til at kunne tage en mellemlang eller lang uddannelse. Dette betyder også, at eleverne skal modnes og opnå indsigt i, hvad det indebærer at komme fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Alle Akademiets undervisere er uddannede lærere og repræsenterer forskellige baggrunde, aldersgrupper og erfaring, men også forskellige undervisningstraditioner med baggrund i en mangfoldig undervisning og åben og dynamisk kultur. Lærerne underviser i deres linjefag.
Lærerne er et professionelt team, som er dedikerede og engagerede, og som forventer en hel del af sig selv, af hinanden, af eleverne og deres forældre.