Lidt om os
En af Danmarks måske mest professionelle skoler med focus
på High performance inden for sport og faglighed
En af Danmarks måske mest professionelle skoler med focus
på High performance inden for sport og faglighed
Den 11. august 2014 åbnede vi dørene op for en ny skoleform, hvor man som elev opnår optimale betingelser med sin idræt og sin uddannelse. Nu vil vi forstærke indsatsen endnu mere.
Vi flytter fra Svanemølleanlægget til Ryparkens Idrætsanlæg – en fantastisk sportsarena, hvor antallet af kunststofbaner, indendørsfaciliteterne og de udendørs tennisbaner giver skolen stærke muligheder for at arbejde med den enkelte elevs sportslige udviklingsmuligheder.
Med skolens nye placering på Gartnerivej har vi skabt en fysisk ramme, hvor skolen får dobbelt så mange kvadratmeter til undervisningslokaler, end vi havde tidligere. Det betyder, at ud over den fremtrædende fokus på talentudvikling, styrkes indsatsen for gøre elevernes faglighed endnu bedre.
Københavns Skole & Idrætsakademi vil i højere grad samarbejde med idrætsforeninger generelt i København, som har et ambitionsniveau, der sigter højt i udviklingen af fodbold- og tennisspillere. I det samarbejde vil vi målrette processen for at skabe de rigtige muligheder, der betyder, at den enkelte elev opnår sådanne potentialer, at de ind i voksenlivet kan dyrke deres idræt på et højt sportslig niveau.
Såfremt man som elev mener at kunne gennemføre en undervisning, der er tilrettelagt ud fra en høj faglighed, og man samtidig i forhold til sin sport udviser modenhed, tekniske færdigheder, taktisk forståelse, udholdenhed og disciplin, så er Københavns Skole & Idrætsakademi måske det helt rigtige tilbud.
For at blive en del af Akademiet skal man til en optagelsesprøve i fodbold eller tennis samt en optagelsessamtale, såfremt optagelsesprøven er gennemført tilfredsstillende.
Børn, der søger om optagelse i indskolingen, får mulighed for at stifte bekendtskab med fodbold og tennis – og andre idrætsgrene. I indskolingen vil der blive lagt vægt på motorik og bevægelse på et langt højere niveau, end man ellers ser det i skolen. Herudover vil det pædagogiske afsæt tage udgangspunkt i at se barnet som ”det hele menneske”, der har forskellige læringsstile, og hvor vi i et meget centralt omfang vil arbejde med barnets kompetencer, faglighed, udvikling og dannelse.
I optagelsesprøven til indskolingen vil der være fokus på en bredere motorisk tilgang, hvor det legende, bevægelsesmønstre og det motoriske, indgår som kriterier for optagelse på Akademiet.
Her på hjemmesiden har man mulighed for at undersøge skolens mange muligheder og perspektiver, og man er naturligvis velkommen til at kontakte skolen for yderligere information.
Der afholdes informationsmøder i oktober og november 2017 og fra januar til juni 2018. Prøvetræningerne er fra november og december 2017 samt januar til juni 2018. Fra januar til juni er der optagelsessamtaler for elever, der er blevet godkendt igennem prøvetræningen.
For at blive optaget på Københavns Skole & Idrætsakademi skal man gennemføre prøvetræningen på tilfredsstillende måde, der vurderes af akademiets trænere. Når man er optaget på skolen, afholdes der en optagelsessamtale.
For deltagelse i prøvetræningen i fodbold fra 3.-9. klasse skal man kontakte Akademiet ved Henrik Jensen på telefon 28 35 26 12 senest ugen før den dag, hvor prøvetræningen afholdes. Der behøves ikke aftale for at deltage i informationsmøderne.
For deltagelse i prøvetræning i tennis fra 3.-9. klasse skal man kontakte Kbh. Akademiet ved Nils Trier ringe på tlf. 51 70 08 00.
Kontakt til Henrik Jensen og Nils Trier er kun om tilmelding til prøvetræningen i fodbold og tennis.
Såfremt man søger om optagelse til indskolingen (0.-2. klasse), kontaktes man af skolen med henblik på prøve i bevægelse og motorik.
For at deltage i prøvetræningen skal man have udfyldt ansøgningsskemaet om optagelse til skolen.