Samarbejde med B1903.fw

Tæt samarbejde med B1903

B1903 og Københavns Skole & Idrætsakademi er blevet enige om et tæt samarbejde, hvor der vil blive lagt vægt på at talentudvikle de mange dygtige fodboldspillere, der spiller i klubben, og som går på skolen.

“Vi ser samarbejdet med B1903 som spændende, fordi det er en klub, der er utrolig dygtige til at målrette breddeindsatsen med talentudviklingen. Derfor var det også fuldt fortjent, at B1903 i 2013 blev kåret som årets fodboldklub i København for deres indsats omkring ungdommen – og bredden i det hele taget”, udtaler skoleleder Johnny Wetterstein.

Administrationschef i B1903 Mads Harder ser også frem til et tættere samarbejde:

“Jeg synes, at det er et rigtigt interessant samarbejde med potentiale, vi har fået stablet på benene. Jeg er sikker på, at parløbet bliver en gevinst for begge parter, og med B1903 som platform vil vi kunne præsentere idrætsakademiets meget spændende og seriøse produkt, hvor fodbolden og skolegangen går hånd i hånd helt fra indskolingen”.

Skoleleder Johnny Wetterstein og administrationschef Mads Harder med Noah Husfeldt imellem sig, der også går på skolen og spiller i B1903

Johnny Wetterstein og Mads Harder med Noah Husfeldt imellem sig, der også går på skolen og spiller i B1903

Mads Berthelsen, der går i 1. klasse, er elev på skolen, hvor han fire gange om ugen har morgentræning. Efter akademitræningen om morgen er det tid til undervisning i dansk, matematik, natur/teknologi, engelsk m.fl., inden han om eftermiddagen går til sin fodboldtræning i B1903.

Mads fortæller, at han er glad sin skole og for sin klub: “Der er rigtigt meget skolearbejde, men det er sjovt, når jeg samtidig har rigtigt meget idræt og fodbold – og tre til fire gange om ugen træner jeg i B1903, og det gør min far også, men ikke helt så mange gange som mig”.

Med et smil på læben fortæller Mads, at han også er blevet næstformand i elevrådet, hvor han bl.a. er med til at beslutte, hvordan skolens træningstøj til næste år skal se ud. Til spørgsmålet om han altid når at få lavet lektier, når han spiller så meget fodbold, svarer Mads meget bestemt, at det gør han!

Mads går på skolen og spiller i B1903